Vi optimerer din løsning ud fra hvilken trykteknologi, der er mest optimal

Digital trykproduktion

Digitaltryk – fremtidens trykmetode er en del af vor daglige produktion og har været det i mere end 15 år!

Digitaltryk er i de senere år udviklet eksplosivt i både kvalitet og i effektivitet. I dag kan trykmetoden sagtens konkurrere med flexo – selv i større oplag end man egentligt regner med.

Den store fordel er den hurtige og omkostningslette opstart, som andre trykmetoder ikke kan tilbyde. Denne unikke egenskab bliver mere og mere relevant, da udviklingen går mod kortere leveringstider, mindre oplag og hyppigere opdateringer af design.

Flexotryk

Høj kvalitet, rationel økonomi i storproduktion og masser af muligheder –  Flexotryk er stadig sublim! Flexotryk er den fleksible og økonomiske trykteknologi til de fleste større serier.

Med flexotrykmaskiner i flere bredder med op til 9 farver, foliepræg, kombitryk med serigrafi, limsidetryk, kupon m.v. dækker Flexiket stort set alle behov. Som en helt unik mulighed kan LIMO LABELS udover tryk med UV-farver også trykke med vandbaserede farver. Muligheder med flexotryk:

  • Op til 9 farver
  • Foliepræg/relieftryk
  • Kuponetiketter
  • Kartonprodukter
  • EDB-etiketter
  • Limsidetryk
  • Laminering
  • UV-lakering

Serigrafi

Kræver du styrke, holdbarhed, robusthed? – Serigrafi er løsningen!

Nogle etiketopgaver kræver mere styrke og modstandsdygtighed end almindelige etiketter.

Kan man forestille sig hvilke krav, der er til et advarselsskilt, der skal sidde på en vindmølle på havet eller på et fjernvarmerør, der skal graves ned i jorden eller som udsættes for kraftig varme? Serigrafi løser netop disse opgaver.

Vores serigrafi-trykmaskiner giver dig mulighed for optimal farvedækning, ekstra holdbarhed og maksimal lysægthed.